|
Njord sejladsen 2010
Dette års sejlads var så den 11. i rækken. Selv om vejret her i foråret ikke har budt på det bedste sejlervejr, var der alligevel en god deltagelse til årets sejlads :-) Alle fik en flot sejlads i vores herlige farvand.
Tak til alle fordi I var med til at gøre vores 11. sejlads til en god og festlig dag, og specielt tak til dem der kom fra Rosenvold, Vejle og Fredericia :-)
Høj himmel, sol, skyer, tæt skydække, regnbyer og torden prægede dette års sejlads....med andre ord, vejeret bød på lidt af hvert. Vindmæssigt var der også alt lige fra ingen vind til en 5-7 sekundmeter. Vejret kom til at præge sejladsen idet det ikke var alle der kunne nå i mål og derfor valgte at udgå.
Og som altid havde vi holdsejlads og individuel sejlads.
Holdsejladsen: Ja, det blev Brejning der - igen - var så heldige at tilsnige sig holdsejren. De 5 bedste Brejning-både fik tilsammen 30 point i holdkonkurrencen, mens Juelsminde og Bogense hver fik 3 både i mål, og Rosenvold og Vejle fik hver 1 båd i mål, mens den enlige Fredericia-båd ikke nåede i mål indenfor fristen.. Til lykke til Brejning :-)
Individuelt Her sejler vi både overalt og pr. havn samt i kølbåd, turbåde eller flerskrogsbåde. For den fulde resultatliste, se siden her..... For første gang nogensinde stillede Rosenvold til start med en båd. Det gjorde de så godt at Skumfidusen blev nr. 1 overalt og samtidig vinder i Brejning starten. Juelsminde-starten blev vundet af Innoterm og Bogense-starten vandt Bux Bunny. Også til lykke til dem :-)
Billeder Vi har allerede billeder fra dette års sejlads, se mere her.... Der er allerede en god del billeder, men har du nogle flere vi kan få, så lægger vi dem meget gerne her på siden.
Næste år Og så venter vi bare til næste års Njordsejlads, som med stor sandsynlighed bliver afholdt lørdag den 18. juni 2011:-)
 _______________________________
Anden sejlads lidt ala Njord Mens vi venter, kan vi lige kaste et blik på en lignende sejlads, nemlig Sjælland Rundt på indersiden. Denne sejlads blev igen i år afholdt samtidig med Njordsejladsen og tiltrak en masse fartøjer..Det er rigtig rart at se at der er gang i bredde-kapsejladserne :-)
|